forfatteren OM, FANGET I TIDEN

Posted on

Michael Owinos debutroman er en særdeles barsk krimi, hvor historien fortælles gennem forbryderens oplevelser. Dele af historien foregår under 2. verdenskrig i de tysk besatte områder af Rusland. Det giver læseren et uudslettelig indblik i, hvordan verden meget vel kunne se ud hos mennesker, der i stand til at begå nogle af de værste forbrydelser menneskeheden har set.

VIL DU FORTÆLLE OS, HVORDAN IDEEN TIL ”FANGET I TIDEN” OPSTOD? HVILKEN IDÉ LIGGER BAG DIT BOG-PROJEKT?

For at forstå den verden vi lever i er det nødvendigt at forstå eller idet mindste kende historien. Sådan har det altid lydt i de uddannelsesinstitutioner og kredse, jeg har befundet mig i.

De sidste 10 til 20 år er politisk og religiøs ekstremisme i forskellige former pludselig blevet noget, der har fyldt mere og mere i medier og folks bevidsthed generelt, og som er kulmineret med terrorhandlinger i Europa.

Det gik op for mig at seriøse debattører, talte oftere og oftere om “Generation historie løs “. Jeg begyndte at spørge folk, jeg på den ene eller anden måde kom i kontakt med om ganske enkle, og i mine øjne helt fundamentale, vigtige historiske spørgsmål. Jeg fandt ud af at mange enten ikke vidste noget om de ting jeg spurgte om, eller også havde de en fordrejet og ukorrekt basal viden.

DU HAR FORTALT, AT DU BEGYNDTE AT SKRIVE FORDI DU GERNE VIL FORTÆLLE HISTORIER OM MENNESKER OG DERES SKÆBNER. KAN DU FORTÆLLE MERE OM DENNE INSPIRATIONSPROCES?

Jeg blev mere og mere interesseret i at forstå ekstremismens væsen, og i at lære de mennesker at kende der var, og er, ekstreme. Spørgsmålet der hang i luften, og som gentog sig gang på gang i mit indre, handlede om “Hvordan kan det være muligt at komme så langt ud at ekstremisme, vold, had bliver et menneskes væsentligste livsgrundlag og livsopfattelse”?

Jeg begyndte at skrive om de ting og mennesker jeg mødte og som jeg “studerede”. Jeg fik lyst til at give både ofre og bødler en kanal de kunne udtrykke sig i .”Fanget i tiden” blev den kanal. Flere af karaktererne i bogen bygger på virkelige historiske personer, og flere har aldrig haft en stemme tidligere, hvor de har kunne sætte ord på de handlinger, de har fortaget sig og hvor de har kunne forklare sig, om hvilke tanker der lå forud for de handlinger.

I “Fanget i Tiden” møder læseren personer, både fiktive og virkelige, der i forhold til de fleste menneskers opfattelse har handlet vanvittigt og umenneskeligt. Bogen giver mulighed for at lære dem at kende og måske forstå dem. Jeg har en tro på, at når først mennesker har lært hinanden at kende, er det svære at hade.

ALLE BØGER HAR BRUG FOR MARKEDSFØRING FOR AT NÅ DERES LÆSERE. HVORDAN HAR DU PLANLAGT MARKEDSFØRINGEN AF DINE BOG?

Jeg valgte at samarbejde med bloggere og annoncere i forskellige blade, samt masser af mund til mund metode.

HVILKE TIPS ELLER RÅD OM UDGIVELSE OG MARKEDSFØRING VILLE DU GIVE ANDRE FORFATTERE?

Generelt synes jeg at forfattere skulle arbejde meget mere sammen end tilfældet er.Hvis det er muligt få hjælp af en eller flere etablerede forfattere. Jeg har været utrolig glad for den store opbakning, jeg har fået af de to danske forfattere Jakob Melander og Daniela Munch Celant.

KAN DU NÆVNE NOGET SPECIELT ELLER SÆRLIGT INDENFOR MARKEDSFØRINGEN AF DIN BOG, DU IKKE KOMMER TIL AT GLEMME?

Jeg har fået en super god respons fra specielt to boghandlere: “Plusbog” og “Riidr”, som jeg helt klart fornemmer støtter op om nye forfattere .

NU, HVOR DU HAR GJORT DIG ERFARINGEN MED AT SKRIVE EN ROMAN – HAR DU SÅ PLANER OM AT SKRIVE FLERE BØGER?

Uha ja da, “Fanget i Tiden” er blot første bind i trilogien, som bliver navngivet når bind to udkommer her til efteråret. Derefter følger en ny trilogi. Jeg har historier nok til resten af livet, så der kommer mange bøger endnu.

KILDE: SPOTLIGHT | Jeanette TeglgaardDel